Klovnen i mennesket og mennesket i klovnen

Oplev en udstilling af Frederik Breith Mortensen, som skildrer klovne i forskellige livssituationer, som Frederik selv har oplevet. Frederik beskriver, hvordan han selv var klassens klovn i sin skoletid, men kunsten har fået hans indre klovn på afstand igen.

Malerierne i udstillingen er malet i akryl og olie samt pastelfarver og tilhører en moderne cobra-stil med inspiration fra Asger Jorn samt ekspressionisten Francis bacon. Frederik er født og opvokset i Virum og har malet de sidste 10 år.

Der bliver holdt fernisering på udstillingen til Kunst og kirkefrokost palmesøndag den 29. marts efter højmessen. Her kan man både spise en dejlig frokost og møde Frederik Breith Mortensen. Udstillingen kan efterfølgende ses til og med maj i kirkekontorets åbningstid, hverdage 9.30-13.00, eller ved arrangementer.