Menighedsrådsvalg tirsdag d. 15. september 2026 kl. 19.00

I Virum Kirke sidder menighedsrådet to år ad gangen og derfor har vi haft valg i år. Til valgforsamlingen den 15. september foregik selve valget af de nye medlemmer. Der skulle vælges 12 personer, som sammen med kirkens tre præster udgør menighedsrådet for de kommende to år. 

Vi har et ønske om, at menighedsrådet skal afspejle sognet, så vi har medlemmer i alle aldre og med forskellige kompetencer og interesser. Som menighedsrådsmedlem har man indflydelse på Virum Kirkes liv, gør en forskel og medvirker aktivt til et godt fællesskab i lokalsamfundet. Menighedsrådet skal arbejde for at sikre, at kirken er levende, relevant og rummelig.

Til valgforsamlingen blev følgende personer valgt til Virum Kirkes menighedsråd:

Ann Østergaard
Birgitte Lykke Lentz-Nielsen
Eva Sandberg Arentoft
Henriette Oest Lensbøl
Henriette Quebec
Marianne Rich Henriksen
Preben Önnerth
Sanne Have
Susanne Hjernøe
Søren Ødum Nielsen
Tove Rokkedal Andersen
Uni Isenstein Nielsen

Tine Woergaard Knoth blev valgt som stedfortræder.

Det er muligt at udløse et afstemningsvalg ved at indlevere en alternativ kandidatliste inden 13. oktober. Kandidatlisten kan afleveres på Virum Kirkekontor i kontorets åbningstid eller hos formanden for valgudvalget, Marianne Rich Henriksen, efter nærmere aftale.

Kandidatlisten skal udarbejdes på en godkendt formular. Formularen findes på Kirkeministeriets hjemmeside www.blkm.dk. Kandidatlisten skal underskrives af 12 stillere. Der skal vælges 12 medlemmer til menighedsrådet til en periode på 2 år. Et eventuelt afstemningsvalg afholdes den 17. november.

Det nye menighedsråd konstituerer sig tirsdag den 24. november klokken 18 og tiltræder 1. søndag i advent, 29. november 2026.