G-6DVV6QG11D Privatlivspolitik | Virum Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Privatlivspolitik

Opbevaring af persondata

Virum Kirke behandler persondata i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen, som kræver, at personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt.

Indsamling og brug af personoplysninger

Personoplysninger er alle slags data, der kan bruges til at identificere personer. De typer af oplysninger, vi typisk indsamler i Virum Kirke er: navn, telefonnummer og mailadresse. Når du benytter vores website, indsamler og behandler vi en række sådanne informationer.

Indsamling af personoplysninger i Virum Kirke sker kun efter personligt samtykke, som skal afgives for eksempel ved tilmelding til konfirmationsforberedelse, kirkens aktiviteter eller til nyhedsbreve. Personoplysningerne opbevares i det tidsrum, oplysningerne er nødvendige til at opfylde de formål, som de oprindelig blev indsamlet til. Du kan herunder læse, hvad det konkret betyder i forskellige sammenhænge.

Tilmelding til arrangementer
Når du tilmelder dig et arrangement i Virum Kirke, bliver du bedt om at udfylde navn og kontaktoplysninger enten i form af telefon eller mailadresse. Disse oplysninger vil udelukkende blive brugt til at kontakte dig, hvis der er ændringer ved eller vigtige informationer i forbindelse med det arrangement, du har tilmeldt dig. Vi opbevarer dine personoplysninger, indtil arrangementet er afholdt, hvorefter de slettes fra vores database. Vi videregiver ikke dine personoplysninger opgivet ifm. tilmelding.  

Konfirmandindskrivning 
Når du skriver dig op til konfirmationsforberedelse bruger vi din kontaktoplysninger til at informere dig løbende om forløbet samt konfirmationen. Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe du er tilmeldt konfirmationsforløbet, hvorefter de slettes fra vores database. Vi videregiver ikke dine personoplysninger opgivet ifm. tilmelding til konfirmationen.  

Vores nyhedsbrev
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, giver du samtidig samtykke til, at vi må behandle dine personoplysninger for at kunne udsende nyhedsbrevet til dig. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev om kirkebladets udgivelse, vil du ikke modtage andre mails end de, der omhandler dette. Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet, eller indtil nyhedsbrevet nedlægges. Vi videregiver ikke dine personoplysninger opgivet ifm. tilmelding til nyhedsbrevet.  Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev direkte i nyhedsbrevet eller ved at skrive en mail til mk@virumkirke.dk

Fotografering og videooptagelse
Vi tager billeder samt optager video til de fleste af vores arrangementer i Virum Kirke. Billederne bruger vi på vores hjemmeside, Facebook og i kirkebladet samt til plakater og flyers. Videooptagelserne bruges til videoer om kirkens aktiviteter og lægges på YouTube og Facebook. Hvis man ikke ønsker at være med på billederne eller videooptagelserne, kan man blot informere fotografen (oftest Marlene Kejser eller Ida Fredericia) om dette til selve arrangementet. Optræder man på billeder eller video, som man ikke ønsker bliver brugt i førnævnte sammenhænge, kan man skrive en mail til Ida Fredericia på ida@virumkirke.dk, og så vil det blive fjernet.

Livestreaming af højmessen
Vi livestreamer højmessen hver søndag på kirkens YouTube-kanal og Facebookside. Man kan altid få anvist en plads i kirken uden for kameraets synsvinkel, hvis man ikke ønsker at optræde i livestreamingen. I dette tilfælde kontakter man en fra vores personale. Optagelserne vil ligge tilgængelige i en uge, hvorefter de slettes fra de to platforme.

Kirkelige handlinger
Ved tilmelding til en kirkelig handling som for eksempel dåb og bryllup giver du samtykke til, at dine personoplysninger bliver behandlet af præsterne i kirken samt af de dataansvarlige.

Aftaler med databehandlere

Virum Kirke har databehandleraftaler med følgende virksomheder, der professionelt og i henhold til Databeskyttelsesforordningen behandler og opbevarer personlige oplysninger på Virum Kirkes vegne:

ChurchDesk
ChurchDesk er vores hjemmesideudbyder, hvor vi indsamler og opbevarer data for eksempel i forbindelse med tilmeldinger til arrangementer, kirkelige handlinger og nyhedsbreve. ChurchDesk overholder alle kravene i GDPR-lovgivningen.

Stripe håndterer betaling
Stripe håndterer betalingerne på vores hjemmeside fx ved køb af billetter til arrangementer. De private oplysninger, du angiver i den forbindelse, er ikke tilgængelige for kirken, og sikkerheden omkring transaktionerne håndteres af Stripe, som er samarbejdspartner til vores hjemmesideudbyder ChurchDesk. 

Sikkerhedsforanstaltninger

Persondata opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

Adgang til oplysninger, indsigt og klager

Virum Kirke er ansvarlig for behandlingen af persondata. Du kan altid ændre i dine oplysninger eller serviceydelser eller framelde dig nyhedsbreve.

Du kan få oplyst, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, og hvilke personoplysninger vi behandler om dig. Hvis du ønsker at modtage en kopi af disse oplysninger, bedes du kontakte os på kirkekontoret@virumkirke.dk

Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis du ønsker alle data slettet, bedes du kontakte os på kirkekontoret@virumkirke.dk

Bemærk! Når først alle data er slettede, kan disse ikke genskabes. Data der kræves opbevaret ift. lovgivning kan ikke slettes på anmodning.

Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

Ændringer til denne skrivelse

Vi forbeholder os ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Senest opdateret 29. juli 2021.