Tilmelding og konfirmationsdatoer

Tilmelding til konfirmation 2021
Der er nu åbnet for tilmelding af konfirmander til konfirmation i 2021. Klik HER for at tilmelde.

Hvis der er spørgsmål, kan man ringe til kirkekontoret på tlf. 45 85 57 15 mellem 9.30 og 13.00 alle hverdage eller sende en mail til kirkekontoret@virumkirke.dk 


Konfirmationer 2020
OBS! Alle konfirmationer 2020 er rykket grundet situationen med corona-virus. Du kan læse konfirmandbrevet fra præsterne HER. Her er de nye datoer:

Lørdag den 29. august:
Fuglsanggårdsskolen 8. A og 8. C kl. 9.30 Fuglsanggårdsskolen 8. B kl. 11.30

Lørdag d. 5. september:
Virum Skole 8. D kl. 11.00

Lørdag d. 12. september:
Virum Skole 8. B kl. 11.00

Lørdag d. 19. september:
Virum Skole 8. A kl. 9.30 Virum Skole 8. C kl. 11.30

NB! Hver konfirmand kan invitere 16 gæster, hvoraf de 5-6 sidder på rækken ud for konfirmanden - resten bag i kirken. Dog er der til Fuglen A+C kun plads til 13 gæster til hver.

Undervisning 2019-2020
Al information om konfirmandforløbet og tidspunkter kan I læse om i konfirmandbrevet fra præsterne HER. I konfirmandundervisningen skal vi lære om kristendommens fortællinger, historie og traditioner, hvilket også kan gøre jer klogere på jeres nutid og kultur. Vi tager fat på mange forskellige emner, fx gudstjeneste og kirke, liv og død, godt og ondt, kristendom og menneskesyn. Her fordyber vi os sammen i vores spørgsmål til livet, hinanden og Gud. 

Konfirmandarrangementer
I løbet af jeres konfirmandtid holder vi også sociale og hyggelige aftenarrangementer for jer. Alt dette kan I læse om i konfirmandbrevet, som der er linket til øverst i afsnittet.


Konfirmationsdatoer 2021-2023:
NB! Vi kan ikke på nuværende tidspunkt fastsætte de nøjagtige tidspunkter for konfirmationer fra og med 2021, da de afhænger af holdenes størrelse, som vi først kender umiddelbart inden skolestart.

240421: Fuglsanggårdskolen
300421: Virum skole A+B
010521: Virum skole C+D
  070522: Fuglsanggårdskolen
  130522: Virum skole A+B
  140522: Virum skole C+D+E

 

290423: Fuglsanggårdskolen
050523: Virum skoleA+B
060523: Virum skole C+D

  

Hvad er konfirmation?
Konfirmationen er et ritual i folkekirken, som makerer overgangen fra barn til ung. Konfirmationen betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med dig, som han gav dig, da du blev døbt. De fleste af os er blevet døbt, da vi var ganske små, men som konfirmand får du selv lov til at tage stilling til din dåb og kristne tro. Ved konfirmationen er det Gud, der over for hver enkelt af jer bekræfter det løfte, der lød til jer i jeres dåb. Konfirmationen er også dit ja til dåben og et ja tak til at have Gud i dit liv.


Hvis du ikke er døbt
For de af jer, der ikke er døbt, afholdes der konfirmanddåb en lørdag i januar med efterfølgende reception, hvor alle konfirmander samt familie og venner er meget velkomne. Man kan godt starte til konfirmationsforberedelse uden at være døbt.


Skal - skal ikke konfirmeres?
Mange unge er i tvivl om, hvorvidt de tror nok eller tror på den rigtige måde. Der er ikke noget facit, når det gælder tro, og konfirmationen handler først og fremmest om, at Gud bekræfter det, han lovede ved din dåb. Man skal altså ikke være helt sikker og tro på en bestemt måde, før man vælger at blive konfirmeret. Tvivl og tro hænger sammen, og til konfirmationsforberedelsen er vi sammen om at stille vores spørgsmål til livet, hinanden og til Gud.


Præsten - en at snakke med
Har du spørgsmål til det at blive konfirmeret, er du velkommen til at kontakte en af vores præster HER. Vores præster har tavshedspligt, og derfor kan du betro dig til præsten med, hvad du end måtte have på hjerte, uden at det kommer videre til forældre eller lærere.