06/07/2026 0 Kommentarer
Lasagnegudstjeneste
Lasagnegudstjeneste

Et åndehul i hverdagen
Til vores Lasagnegudstjenester inviterer vi børn og deres voksne til en gudstjeneste i børnehøjde, hvor vi sammen går på opdagelse i en bibelhistorie eller et kristent tema. Det er gudstjenester, hvor man må være nysgerrig, stille spørgsmål, lege og grine. Vi har blandt andet undersøgt, hvad ånd og næstekærlighed egentlig betyder, mødt Bibelens superhelte og meget mere. Vi tænder lys, synger salmer og skaber et lille åndehul midt i hverdagen. Efter gudstjenesten spiser vi lasagne ved langbordene og hygger os sammen.
Lasagnegudstjenesterne er planlagt til børn i alderen 3-7 år, men både yngre og ældre børn er selvfølgelig meget velkomne. Det koster 25 kr. for voksne at være med – børn deltager gratis. Skulle I blive forhindret, må I meget gerne melde afbud, så vi undgår madspild.
Gudstjenesterne ledes på skift af Kristian Tvilling eller Charlotte Dyremose sammen med Marlene Kejser og organist Knud Rasmussen.
Tilmelding på hjemmesiden senest 10. september.
Kommentarer