Allehelgen Musikgudstjeneste

Allehelgen Musikgudstjeneste

Allehelgen Musikgudstjeneste

Søndag 1. november 2026, kl. 19:30 - 20:30
Virum Kirke
Charlotte Dyremose

En stund til at mindes
Allehelgens aften dedikerer vi altid til erindringen om de mennesker, vi har mistet og savner, og stilhed og fordybelse danner rammen om gudstjenesten. Alle inviteres til at tænde et lys for de mennesker, de har mistet og savner – uanset om tabet er nyt eller er sket for længe siden. Ved denne gudstjeneste er der ingen prædiken, derimod masser af smuk musik, læsninger af både bibelske og poetiske tekster, salmer og bøn.

Musikgudstjenesten starter kl. 19.30, men man er meget velkommen allerede fra kl. 19.00, hvor dørene åbnes til det smukt pyntede kirkerum, så man kan sætte sig ind til en rolig stund, inden gudstjenesten begynder.

Der vil ved denne lejlighed blive fremført stemningsfuld musik af bl.a. J.S. Bach, Verdi og Richard Strauss.

Musikken fremføres af sopranen Pernille Brunn, altsangeren Ulla Kudsk Jensen og fløjtenisten Lene Beaver akkompagneret af kirkens organist Knud Rasmussen.

Pernille Bruun og Ulla Kudsk har begge i en længere årrække været tilknyttet, som operasangere ved Den Kongelige Opera, men har herudover medvirket ved utallige koncerter over hele Danmark samt i udlandet.

Lene Beaver er uddannet fløjtenist ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med videre studier i USA. Hun er tilknyttet som fløjtenist i både DR Symfoniorkesteret og Det Kgl. Kapel. Desuden er hun aktiv kammermusiker - bl.a. i Duo Dolce som optræder ved koncerter rundt om i Danmark.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Virum Kirke

Kirkebakken 10, 2830 Virum

Kirkekontoret@virumkirke.dk

Tlf.: 45 85 57 15 

CVR: 114 53 716

MobilePay: 17450

Tilgængelighedserklæring