26/06/2024 0 Kommentarer
I år er der menighedsrådsvalg!
I år er der menighedsrådsvalg!
# Nyheder

I år er der menighedsrådsvalg!
I år skal der vælges nye menighedsråd i alle landets kirker - og derfor også her i Virum. Der er valgforsamling tirsdag den 17. september kl. 19.00!
Til valgforsamlingen foregår selve valget af de nye medlemmer. Der skal vælges 13 personer, som sammen med kirkens tre præster udgør menighedsrådet for de kommende to år. Derudover vælges også suppleanter.
I Virum Kirke har vi et ønske om, at menighedsrådet skal afspejle sognet, så vi har brug for medlemmer i alle aldre og med forskellige kompetencer og interesser. Som menighedsrådsmedlem får du indflydelse på Virum Kirkes liv, du gør en forskel og medvirker aktivt til et godt fællesskab i lokalsamfundet.
Menighedsrådet arbejder for at sikre, at kirken er levende, relevant og rummelig. Uanset om du vil stille op som kandidat eller ej, så kom over i kirken og stem på de kandidater, du mener skal i menighedsrådet.
Læs meget mere om valget, hvordan man stiller op som kandidat, og hvem der kan stemme HER.
Kommentarer