14/05/2025 0 Kommentarer
Lasagnegudstjeneste - Esters svære valg
Lasagnegudstjeneste - Esters svære valg

Til denne lasagnegudstjeneste skal vi møde Ester, som sendes ud i skoven for at hente brænde. Men pludselig hører hun et lille lam kalde. Det er kommet til skade, og her må Ester træffe et valg. Denne gang handler gudstjenesten om, hvordan man træffer valg, når man møder udfordringer i livet. Om at have modet til at gøre det rigtige, uanset hvad der forventes af en.
Til Lasagnegudstjenesterne for børn og deres voksne udfolder Kristian Tvilling og Marlene Kejser en gudstjeneste i børnehøjde ud fra en bibelhistorie eller et kristent tema. Vi har fx undersøgt, hvad ånd og næstekærlighed er, været på eventyr for at finde Noas dyr, mødt Bibelens superhelte og meget andet. Hver gang er der også lystænding og salmesang med organist Knud Rasmussen. Efterfølgende spiser vi en god lasagne sammen.
Det er gratis at deltage, og man tilmelder sig herunder senest torsdag den 15. maj. For at undgå madspild, beder vi jer om at melde afbud, hvis I bliver forhindret.
Lasagnegudstjenesterne er planlagt til børn i alderen 3-7 år, men både yngre og ældre børn er meget velkomne.
Kommentarer