Håndtering af dine data i Virum Kirke

I henhold til den nye persondatalovgivning i EU er her en oversigt over, hvordan vi behandler dine data i Virum Kirke i forskellige sammenhænge. 

Ved tilmelding til arrangementer

Når du tilmelder dig et arrangement i Virum Kirke, bliver du bedt om at udfylde navn og kontaktoplysninger enten i form af telefon eller e-mail. Disse oplysninger vil udelukkende blive brugt til at kontakte dig, hvis der er ændringer ved eller vigtige informationer i forbindelse med det arrangement, du har tilmeldt dig. Deltagerlisterne vil efter endt arrangement blive slettet fra vores database. 

Ved betaling til arrangementer

Ved nogle arrangementer skal man betale en deltagerpris via vores hjemmeside. De private oplysninger, du angiver i den forbindelse, er ikke tilgængelige for kirken, og sikkerheden omkring transaktionerne håndteres af Stripe, som er samarbejdspartner til vores hjemmesideudbyder Churchdesk. 

Nyhedsbrev

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev om kirkebladets udgivelse, vil du ikke modtage andre mails end de, der omhhandler dette. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev ved at skrive en mail til mk@virumkirke.dk

Konfirmandindskrivning 

Når du skriver dig op til konfirmandforberedelse bruger vi din kontaktoplysninger til at informere dig løbende om forløbet samt konfirmationen. 

Fotografering og brug af billeder i Virum Kirke

Vi tager billeder til de fleste af vores arrangementer i Virum Kirke. Disse billeder bruger vi på vores hjemmeside, Facebook og i kirkebladet samt til plakater og flyers. Hvis man ikke ønsker at være med på billederne, kan man blot informere fotografen (oftest Marlene Kejser) om dette til selve arrangementet. Optræder man på billeder, som man ikke ønsker bliver brugt i førnævnte sammenhænge, kan man skrive en mail til Marlene Kejser på mk@virumkirke.dk og så vil billedet blive fjernet.