Sorggruppe

Når man mister en nærtstående, så forandres livet og hverdagen. Et sådan tab kan give en følelse af, at verden går i stå, og det er helt naturligt, at det tager tid og kræfter at bearbejde sin sorg. I Virum Kirke har Sognepræst Inge Nelson sorggruppe, hvor man møder andre i samme situation. Her kan man i hyggelige og afslappede rammer fortroligt samtale om svære følelser, minder, hverdag, og hvad der ellers måtte ligge deltagerne på hjerte. I sorggruppen kan man tale åbent om sin situation og det menneske, man har mistet.

Alle er meget velkomne til at deltage, hvad enten man har mistet for nylig eller for flere år siden. Man kan komme som man har lyst og overskud til det, og man kan løbende tilmelde sig hos Inge Nelson på inp@km.dk eller tlf. 24 42 47 68.

Sorggruppen foregår én torsdag om måneden kl.10.00-12.00.  Se de konkrete datoer herunder. Det er gratis at deltage.


Tal med en præst

Har du brug for en samtale med en præst, er du altid velkommen til at kontakte en af kirkens præster. Præsterne har tavshedspligt og er til rådighed for ung som gammel til en snak om noget, man har på hjerte. Det kan være, man er midt i en sorg, er bekymret over hvordan fremtiden bliver eller har udfordringer i en af livets mange facetter. 

Kristian Tvilling: tlf. 24 61 18 51, kt@km.dk
Inge Nelson: tlf. 24 42 47 68, inp@km.dk
Elisabeth Siemen: tlf. 40 41 63 30, ebsi@km.dk