G-6DVV6QG11D Tumlingedåb | Virum Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Tumlingedåb

OKT
23

Tumlingedåb


Dato Lørdag d. 23. oktober 2021, Kl. 10:00 til kl. 10:45
Sted Virum Kirke, Kirkebakken 10, 2830 Virum
Medvirkende
Kristian Tvilling
Tumlingedåb

Fik I ikke døbt jeres barn pga. Corona-nedlukningen, og har I måske endda ad flere omgange udskudt og måske helt opgivet? Og tænker I, at jeres barn måske er blevet for stort til en almindelig barnedåb? 

Det er aldrig for sent at blive døbt, og i Virum Kirke har vi tre dage i efteråret ”Tumlingedåb”. Disse er planlagt særligt for aldersgruppen seks måneder til tre år. Dåbsgudstjenesterne vil være fyldt med fortælling, sang og interaktive elementer, så alle får en sjov og hyggelig oplevelse.

Corona-nedlukningen betød en afbrydelse af de fællesskaber, vi normalt er en del, men til efteråret bliver der igen mulighed for at ses på tværs af generationerne, og her er dåben en god lejlighed til at samle familie og venner, så vi kan fejre glæden over de små, der er kommet til verden.

Når vi holder tumlingedåb, døber vi flere børn ved samme lejlighed, så vi oplever fællesskabet med de andre børn og deres familier. Og dåben handler også i sig selv om fællesskab. Ved dåben bliver der sagt: ”Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. Jesus lover med andre ord jeres børn et evigt fællesskab med Gud.

Samtidig betyder dåben indgangen til et fællesskab med alle kristne på alle steder og til alle tider. Det markerer vi i Virum Kirke symbolsk ved, at børnene, ligesom ved alle andre dåb, får hængt et fint dåbsæble på vores dåbstræ med barnets navn og dåbsdato. På den måde gør vi det usynlige fællesskab mellem alle døbte synligt. I vil også blive inviteret til ”Æblehøst” året efter, som er vores årlige dåbstræf.


Der er tumlingedåb tre lørdage i efteråret alle dage kl. 10.00-10.45:

Lørdag d. 16. oktober v. Inge Nelson

Lørdag d. 23. oktober v. Kristian Tvilling

Lørdag d. 30. oktober v. Elisabeth Siemen

Hvis I ønsker at døbe jeres barn til en af vores ”Tumlingedåb”, så skriv en mail til kirkekontoret@virumkirke.dk med den ønskede dato.