G-6DVV6QG11D ÅNDEHULLER | Virum Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

ÅNDEHULLER

NOV
30

ÅNDEHULLER


Dato Tirsdag d. 30. november 2021, Kl. 19:30 til kl. 20:30
Sted Virum Kirke, Kirkebakken 10, 2830 Virum
Medvirkende
Kristian Tvilling, Ida Fredericia m.fl.
Pris
Gratis
ÅNDEHULLER

ÅNDEHULLER – gudstjeneste for syn, sind og sans 

Kom til en stemningsfuld aftengudstjeneste, når vi skaber et ÅNDEHUL. Denne vil indeholde de klassiske elementer fra en gudstjeneste, men i en anden form end man er vant til. Der vil være masser af sanseindtryk, musik, dans og lys. Gudstjenesten tilbyder samtidig et rum for refleksion og ro samt giver plads til ånd og fællesskab.

I denne omgang af Åndehuller handler gudstjenesten om varme og kulde, og Virum Kirke har inviteret en række kunstnere ind for at fortolke emnet, og skabe en abstrakt og sanselig oplevelse i samarbejde med præsten Kristian Tvilling og Kirke- og kommunikationsmedarbejder Ida Fredericia.

Det bliver en meget stemningsfuld og sanselig aften, hvor vi gerne vil skabe en fælles oplevelse for alle publikummer.

Kristian og Ida får hjælp fra musiker og sangskriver Nynne Hegdahl, scenograf Agnes Bjerre og danser Camilla Schnack Tellefsen til at iscenesætte de helt kolde tider, hvor ting fryser fast, bliver mørkt og står stille, til de varme og imødekommende tider, hvor alt flyder og mulighederne står åbne.

Konceptet Åndehuller er blevet fremført tre gange tidligere i år 2019, første gang i februar hvor bandet Malmø spillede en koncert og senere på året, hvor en cellist besøgte kirken og skabte et værk i samarbejde med kirkens konfirmander. I 2021 vender konceptet tilbage igen, med musik, dans og kunst.