G-6DVV6QG11D Fernisering kunstudstilling | Virum Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Fernisering kunstudstilling

NOV
14

Fernisering kunstudstilling


Dato Søndag d. 14. november 2021, Kl. 11:15 til kl. 12:30
Sted Virum Kirke, Kirkebakken 10, 2830 Virum
Medvirkende
Annette Østerlind
Pris
Gratis
Fernisering kunstudstilling

Vævede billed- og papircollager
Annette Østerlind har igennem mange år arbejdet med garn og tekstiler, og blandt hendes foretrukne er billedvævningen i kombination med det håndstøbte papir med dets unikke struktur. Dette er et udtryk, der bryder med den traditionelle billedvævning, hvorfor hendes billeder får betegnelsen ”vævede billed- og papircollager”. Annette Østerlind kombinerer det også med strik, kobber, messing, sølvtråd og plastik. Om inspirationen til sine værker skriver hun:

”Inspirationen til mine billeder får jeg fra hverdagens oplevelser og iagttagelser, som tænkes ind i et billedligt udtryk. Materialernes farvenuancer komponeres til en sammenhæng, og jeg lader fantasien bestemme sammensætningen og de enkelte detaljer. For mig handler det om at kunne eksperimentere. Modsætninger skaber energi – så farve og nuancer søger at påvirke hinanden i en ny og anderledes form. Det er abstrakte billeder, som associerer til fordybelse og samtidig signalerer livsglæde og kreativitet.”

Man kan læse mere om Annette Østerlind og hendes værker på www.østerlind.com


Udstillingen hænger i vores gallerigang ved krypterne fra november til og med januar. Der er fernisering for alle interesserede søndag d. 14. november kl. 11.15, hvor der vil være kaffe, te, kage og et lille glas.