
Kom og se en god film i selskab med andre ved sognepræst Inge Nelson, hvor der er kaffe, te og snacks til filmen. Filmen sættes på kl. 19.00, og efterfølgende drøfter vi den i fællesskab.
Marts måneds film: De forbandede år
Dette danske drama udspiller sig under den nazistiske besættelsestid i Danmark og giver et indblik i den omdiskuterede samarbejdspolitik under 2. verdenskrig. I filmen følger vi en velhavende dansk familie med fabriksejeren Karl Skov, hans kone og fem børn. Hele deres verdensbillede bliver vendt på hovedet den 9. april 1940 med nazisternes indtog i Danmark.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, da der pga. den nuværende situation med covid-19 er begrænset deltagerantal. I kan tilmelde jer herunder.