Eftermiddagsmøde

OKT
29

Eftermiddagsmøde


Dato Torsdag d. 29. oktober 2020, Kl. 14:30 til kl. 16:00
Sted Kirkebakken 10, 2830 Virum
Medvirkende
Hans Jørgen Bonnichsen
Pris
Gratis m. billetreservation

30-årsdagen for Berlinmurens fald

Den 9. november 2019 var det 30 år siden, at Berlinmuren faldt. Hans Jørgen Bonnichsen tager publikum med tilbage i tiden og beskriver lykkens scenarie, der var længe ventet. Den kolde krig var slut, og trods spændinger og enormt kritiske situationer blev den aldrig til en varm krig. Det skyldes blandt andet spionagen, som den udfoldede sig både i øst og i vest. 

 Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere chefkriminalinspektør hos Rigspolitichefen og tidligere operativ chef for rejseholdet ved Politiets Efterretningstjeneste. I foredraget vil Bonnichsen belyse spionagens betydning under den kolde krig. Det gør han gennem særligt udvalgte, afgørende operationer udført af organisationerne KGB, STASI, CIA, MI6, FE og PET. Herunder beretter Bonnichsen om sager, som han selv har efterforsket.


Efterårets eftermiddagsmøder afholdes i kirkerummet, og pga. situationen med covid-19 er det nødvendigt at reservere plads. Der vil være begrænsning på deltagerantallet, og der er ingen servering.

Billetreservation til eftermiddagsmødet d. 29. oktober HEROverskydende billetter gives væk i døren.

Eftermiddagsmøder afholdes i kirkesalen, hvor deltagerne sidder med en meters afstand, og hvor der vil være plads til tre personer pr. kirkebænk. Personer, der til dagligt er i tæt kontakt, som fx medlemmer af den samme husstand, kan sidde med normal afstand til hinanden, og her vil der være plads til seks personer pr.  kirkebænk. Vi bruger pga. afstandskravene kun hver anden kirkebænk, hvilket vil være markeret tydeligt.