Torsdag d. 20. februar 2020, Kl. 14:30 til kl. 16:30

I 2020 kan vi fejre 100-året for genforeningen af Sønderjylland med resten af Danmark, som blev muliggjort efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i 1918. Genforeningen blev gennemført efter en række folkeafstemninger i området.

I juli 1920 red kong Christian X over grænsen ved Kongeåen på sin hvide hest som et symbol på, at nu var Sønderjylland atter en del af Danmark.

Men hvad var forløbet op til folkeafstemningerne, og hvad kom genforeningen til at betyde, ikke bare for de generationer der deltog i afstemningerne, men også for os i dag? Det vil tidligere kirkeminister Torben Rechendorff fortælle om i foredraget. Han har altid haft stor interesse for Sydslesvig og det danske mindretal, og han var i en periode Det Konservative Folkepartis repræsentant i Sydslesvig-udvalget i Folketinget, og fra 2000-2005 var han formand for Grænseforeningen.

Medvirkende
Torben Rechendorff
Sted
Store krypt, Kirkebakken 10, 2830 Virum, Danmark
Pris
Kaffe, te og kage koster 20 kr.