
Kom til gospelkoncert med den amerikanske gospelsanger og pianist Gerald Smith og det gospelkor, som er sammensat af deltagerne fra Gospelworkshoppen. Sammen med Gerald Smith har de henover den første weekend i april indøvet en række gospelsange, og dette kulminerer i et brag af en gospelkoncert.
Gerald Smith, som er bosiddende i Washington D. C., har optrådt med og spillet for alle de store navne indenfor gospelmusikken som f.eks. Byron Cage og Richard Smallwood. Han har været verden rundt og spillet i stort set alle europæiske lande og bl.a. er han fast instruktør på Stockholm Gospel Festival.
Ved koncerten medvirker desuden gospeldirigent og -sanger Tina Robinson, organist Knud Rasmussen samt de garvede gospelmusikere Peter Mikkelsen og Tobias Folting på henholdsvis bas og trommer.
Alle er meget velkomne til koncerten, hvor der er gratis adgang.
Gospelworkshoppen
Har du lyst til at deltage i en weekend fyldt med gospel? Der er mulighed for at deltage i workshoppen, også selvom man ikke er medlem af Virum Kirkes Gospelkor. Weekenden finder sted d. 1. og 2. april. Det er gratis at deltage, men tilmelding til organist Knud Rasmussen er nødvendigt på knudras@image.dk. Læs mere HER.