https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=G-6DVV6QG11D Babysalmesang | Virum Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Babysalmesang

JUN
12

Babysalmesang


Dato Mandag d. 12. juni 2023, Kl. 10:30 til kl. 11:15
Sted Virum Kirke, Kirkebakken 10, 2830 Virum
Medvirkende
Simone Maja Pedersen
Pris
Gratis m. tilmelding
Babysalmesang

Babysalmesang er et tilbud til de allermindste i sognet på 2-12 mdr. og deres forældre. Det foregår i kirkesalens smukke rum, som vi bevæger os i, mens vi leger og synger sammen med børnene. Vi bruger salmer, sange og remser, laver fagter til, danser og udforsker i det hele taget alle sanser med lyd, tørklæder og sæbebobler. Babysalmesang giver mulighed for et anderledes møde mellem barn og voksen og skaber et unikt musikalsk rum for det lille barn. 

Når vi er færdige med at synge, er der mulighed for kaffe og hygge i krypten, som også er åben inden arrangementet med mulighed for amning og bleskift. Alle er meget velkomne, og det kræver ingen forudsætninger ud over lysten til at være i musikkens og bevægelsens rum med sit barn.

V. Simone Maja Pedersen

Babysalmesang foregår om mandagen à to omgange: kl. 9.30-10.15 samt kl. 10.30-11.15. Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig et hold på mail til korleder@simonemaja.dk. Man kan tilmelde sig fortløbende, men der kan forekomme venteliste til holdet. Ligesom til alle vores andre aktiviteter, behøver man ikke være medlem af Folkekirken for at deltage.