|
I kristendommen er bønnen Fadervor bønnen over alle bønner.
Bønnen kender vi fra Jesus, der lærer sine disciple (og dermed også os) hvordan vi skal bede.
Fadervor kendes i to udgaver – en lidt kort hos evangelisten Lukas kap. 11,v.1-4, og hos evangelisten Mattæus, kap. 6, v. 6-13.
Det er Mattæus-versionen vi bruger.
Ved gudstjenester og kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse og begravelse) indgår en del forskellige bønner. Men Fadervor indgår altid, og den helt centrale bøn.
|
|
Fadervor, du som er i himlene Helliget vorde dit navn,
komme dit rige; ske din vilje som i himlen således også på jorden,
giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere;
led os ikke ind i fristelse; men fri os fra det onde, thi dit er riget, magten og æren i evighed.
Amen.
|
|
 |
|
Som eksempel på andre berømte bønner kan nævnes Kristus-bønnen (Kyrie), som vi især kender fra Den ortodokse kirke, Østkirken, og som i al sin enkelhed lyder:
"Herre Jesus, forbarm dig over mig "
Eller Frans af Assisi (1182-1226) italiensk munk og grundlægger af klosterordenen Franciskanerne, herhjemme kaldt for Gråbrødrene,(jfr. Gråbrødre Torv i København) der skrev en meget smuk bøn, der stadig bruges verden over.
En enkel bøn:
|
|
Herre, gør mig til redskab for din fred. Hvor der er had, lad mig så kærlighed. Hvor der er krænkelse, tilgivelse Hvor der er uenighed, enighed Hvor der er tvivl, tro Hvor der er fejltagelse, sandhed Hvor der er fortvivlelse, håb Hvor der er sorg, glæde hvor der er mørke, lys. Åh guddommelige Herre, hjælp mig så jeg ikke så meget søger at blive trøstet, som at trøste Ikke at blive forstået, men at forstå Ikke at blive elsket, som at elske For Det er ved at give, at vi modtager Det er ved at tilgive, at vi bliver tilgivet Det er ved at dø, at vi bliver født til evigt liv.
|
|
 |
|